“Intet menneske er en ø”
Intet menneske er en ø. Det er lige så sandt nu, som da John Donne skrev det i 1624 – og for den sags skyld, da Lars Lilholt udgav sangen af samme titel i 2021.
Intet menneske er en ø… Med mindre de vælger at starte deres egen virksomhed.
For så skal du pludselig være både IT-ansvarlig, bogholder, sælger, SoMe-specialist, lede hele marketing-afdelingen (*host* dig selv) og stå i spidsen for at sikre bedst mulig onboarding i dét der nye projektstyringssystem, “nogen” i ledelsen har overtalt dig til at investere i.
Og når vækkeuret ringer, chanter du til dig selv “hvis det var nemt, havde alle gjort det”, for du med tungsind må konstatere, at der heller ikke i dag er 28 timer i døgnet.
Men som et andet klogt menneske engang sagde: This too shall pass.
På et tidspunkt finder forretningen fodfæste. Og du kan endelig begynde at outsource nogle af de opgaver, der fik dig til at overveje, hvorfor du ikke bare beholdt dit fritidsjob som flaskedreng i Dagli’Brugsen. Om der var planer om karriereskifte eller ej, før Martin Ingemann Larsen fra JuriCon® i 2022 endelig kunne begynde at outsource dele af sin drift, må stå hen i det uvisse.
Men noget, som er langt fra uvist:
Bogføringen røg som det første.
Men selvom Martin på mange måder er et fuldstændig enestående menneske, kan man ikke sige det samme om hans vej til os, som efterhånden er lige så velbesøgt som Limfjordsbroen i myldretid.
Virksomhed:
JuriCon®, der med base i Aalborg hjælper ordregivere og leverandører godt i mål med deres udbudsmateriale
Bag virksomheden står:
Martin Ingemann Jensen, der blandt andet er Cand.merc.jur., Linieofficer, certificeret projektleder og erfaren specialkonsulent.
Mød Martin Ingemann Larsen, der driver JuriCon®
Da Martin Ingemann Larsen startede JuriCon®, er det med en mission om at være samarbejdspartneren, der gør en reel forskel for både ordregivere og leverandører inden for offentlige udbud.
For uindviede kan det være noget kun komplekst at forstå, hvad Martin egentlig laver* – og selv for ordregivere og leverandører, kan det være svært at navigere i. Men det er det ikke for Martin, der er specialist i netop dét.
Selvom Martin på papiret driver virksomheden alene, ved han godt, at intet menneske er en ø – og derfor har han en lang række samarbejdspartnere, han kan trække på.
“Rent strukturelt er jeg en enmandshær – men jeg har en række betroede samarbejdspartnere, jeg trækker på, når der er brug for det
Jeg begyndte at udlicitere alle servicefunktioner i 2022. Bogføringen røg som det første – det tog frygtelig meget tid, og man skulle sætte sig ind i alt muligt mærkeligt. Og når man ikke interesserer sig for det, bliver det bare tungt”
Hvis du er nysgerrig på, hvad Martins arbejde egentlig går ud på, synes vi, han skal have lov at forklare det selv. Vi lover, han gør det bedre end os: JuriCon.dk.
I lang tid stod Martin selv for alt det administrative
De første år stod Martin selv for alt administrativt arbejde. En tidsrøver af kaliber, og en belastning, der kun blev tungere og tungere i takt med, at virksomheden vækstede.
”Jeg begyndte at udlicitere alle servicefunktioner i 2022. Bogføringen røg som det første – det tog frygtelig meget tid, og man skulle sætte sig ind i alt muligt mærkeligt. Og når man ikke interesserer sig for det, bliver det bare tungt.
Martin Ingemann LarsenStifter af JuriCon
Så da finanserne tillod det, outsourcede Martin sin bogføring til en lokal bogholder, han havde fået anbefalet.
Regnskaberne fejlede ikke noget, og Martin fik mere tid til at fokusere på sin kerneforretning. Men der var alligevel noget, der ikke stemte.
”Jeg kunne ikke sætte en finger på det gamle sted, men det handler om den rette følelse i maven. For mig er det vigtigt, at mine samarbejdspartnere giver mig peace of mind. Hvis ikke, så er det ikke et samarbejde for mig
Martin Ingemann LarsenStifter af JuriCon
Tanken om et nyt bogføringssystem blev startskuddet til Martins exit
Martin er typen, der giver alle en chance – og selvom han med egne ord er “blevet lidt hård i filten”, er han stadig typen, der giver lang snor og mange chancer. Fordi det er det ordentlige at gøre, når man tror på det bedste i mennesker.
Men Martin er på det her tidspunkt ved at være lidt modløs. Tallene stemmer, ja. Men noget føles stadig… Lidt off.
Så da hans tidligere bogholder begynder at presse på med et nyt bogføringssystem, bliver Martins tålmodighed sat på prøve – og det siger altså ikke så lidt om en mand, der både har været officer i Forsvaret og arbejdet for DSB.
På det tidspunkt er Martin og Rasmus allerede i dialog gennem deres fælles netværk. Og så blev udfaldet, at Martin ikke skiftede system. Han skiftede bogholder.
“Jeg går ikke op i, om den ene er en femmer dyrere i timen. Jeg vælger mennesker, når jeg vælger samarbejdspartnere.
Rasmus virkede bare som en rar, dygtig og kompetent mand, og det betyder meget for mig at finde de mennesker, der gør min hverdag og mit liv nemmere”
Martin Ingemann Larsen, Stifter af JuriCon
Samarbejdet, der endelig gav Martin peace of mind
Der skulle ikke mere et par korte møder til, før vi havde sat samarbejdet i system.
I dag sender Martin bilag til os et par gange om måneden, og resten klarer vi. Han ved, at han ikke behøver at tage stilling til noget som helst – med mindre, vi aktivt beder ham om det.
”Til daglig sidder jeg fuldstændig fordybet i kommercielle og juridiske problemstillinger, og derfor er jeg afhængig af at samarbejde med mennesker, der muliggør det. Og det gør sådan en som Rasmus og hans kollegaer.
Martin Ingemann LarsenStifter af JuriCon
Det handler ikke kun om korrekt bogføring – det handler om mavefornemmelse
Engang kørte der en tv-reklame, der påstod, at vi i Brønderslev havde to søndage og 28 timer i døgnet. Det er ikke lykkedes os at finde de ekstra timer. Endnu.
Men indtil da kan vi sørge for, at du kan bruge dine timer på det, der skaber værdi i din forretning. Intet menneske er en ø. Og det er Martin heller ikke. Derfor gør vi det, vi er gode til – så han kan gøre det, han er god til.
“De mennesker, jeg omgiver mig med, skal udvise den samme form for ordentlighed og loyalitet, som jeg selv gør. Jeg vil have folk, der er proaktive og ordentlige. Det er Rasmus.
Hos HM Regnskab får du en samarbejdspartner, der giver dig ro i maven og styr på tallene – uden du selv behøver at tænke på det.”
Martin Ingemann Larsen, Stifter af JuriCon
